Årsager til dysfagi (synkebesvær)
At synke er en grundlæggende forudsætning for at kunne nyde mad og drikke uden begrænsninger. Når denne medfødte evne bliver påvirket af sygdom, taler læger om en synkeforstyrrelse eller dysfagi. Synkebesvær fører ikke kun til store problemer med at indtage føde, men kan i værste fald være livstruende. Særligt Parkinson‑patienter og personer, der har haft et slagtilfælde, rammes ofte af udtalte synkebesvær. Dysfagi er en forstyrrelse i synkefunktionen, som kan medføre, at føde ikke føres ned gennem spiserøret til maven, men i stedet “trækkes ned” i luftvejene.
Hos raske mennesker kan hosterefleksen beskytte mod dette. Men opstår synkebesvær i forbindelse med Parkinson eller efter et slagtilfælde, er patienten i høj risiko for at udvikle lungesygdomme eller opleve alvorligt væske‑ og vægttab samt mangeltilstande på grund af nedsat fødeindtag. Både ved Parkinson og efter slagtilfælde er synkebesvær en af hovedårsagerne til aspirationspneumoni – en tilstand, der markant øger dødeligheden. I svære tilfælde kan en udtalt synkeforstyrrelse endda føre til kvælning.
Hvis du mistænker, at en pårørende har synkebesvær, bør du straks tale med den behandlende læge og foreslå logopædisk vurdering og behandling, som kan omfatte målrettede øvelser og terapeutiske teknikker. Du kan læse mere om synkebesvær på Sundhed.dk
Synkeprocessen og årsager til dysfagi
Et rask menneske synker op til to tusind gange om dagen – en proces, der består af både viljestyrede og reflektoriske mekanismer. Synkningen afhænger i høj grad af den orale fase, hvor maden bliver blandet med spyt, tygget og transporteret med tungen til den bagerste del af munden, hvor synkerefleksen udløses.
Hos personer med Parkinson kan synkebesvær opstå, fordi den nedsatte bevægelighed i kæbe og tunge forhindrer korrekt bearbejdning og transport af føden i den orale fase. Synkebesvær kan også være et symptom efter et slagtilfælde. Her skyldes problemerne primært skader på bestemte hjerneområder og nerver, som styrer de komplekse synkemekanismer. Sensoriske og motoriske forstyrrelser gør, at synkeprocessen ikke koordineres korrekt i de forskellige faser. Det kan give problemer både i den orale fase og i området omkring strubehovedet. Motoriske forstyrrelser i spiserøret kan også føre til synkebesvær. Mange patienter har desuden svært ved at vurdere mængden og konsistensen af den mad, de indtager.
Derfor indgår logopædisk behandling som en vigtig del af rehabiliteringen ved dysfagi efter slagtilfælde.
Målrettet behandling af synkebesvær ved Parkinson og slagtilfælde
Den logopædiske behandling af dysfagi har til formål at lette fødeindtagelsen og reducere risikoen for aspiration. En dysfagi kan kun behandles effektivt, hvis sensoriske og muskulære funktioner stabiliseres, og patienten gradvist genlærer at indtage normal kost.
Logopædien tilbyder flere terapeutiske tilgange:
Adaptiv behandling (tidlig fase)
Her tilpasses kosten og hjælpemidler som drikkekopper og bestik til patientens evner. Korrekt kropsholdning og beskyttelsesteknikker reducerer aspirationsrisikoen.
Funktionel behandling (senere fase)
Her anvendes teknikker, der hjælper patienten med at normalisere synkefunktionen. Det sker gennem målrettede synkeøvelser, stimulering og bevægelsestræning.
Hvad patienter og pårørende kan gøre ved dysfagi
- Sid oprejst under måltider
- Tal ikke med mad i munden
- Synk med helt lukket mund
- Udfør grundig mundhygiejne efter hvert måltid
Konsekvent mundpleje og korrekt spiseadfærd er afgørende for, at patienter igen kan opleve måltider som en sikker og behagelig aktivitet.
Opdag de mange anvendelsesmuligheder med Novafon
Hos Novafon giver vi mange mennesker adgang til behandling, der lindrer en bred vifte af symptomer, øger livskvaliteten og hjælper dem med at mestre hverdagen bedre. De blide vibrationer fra Novafons lydterapiapparater hjælper med at reducere smerter og lindre følgerne af et slagtilfælde. Du kan læse mere om logopædi og Novafon her.
